Laursen & Søn I/S

Oprindeligt startede malerfirmaet med navnet Karl Laursen som blev stiftet i 1919 . Sidenhen har det skiftet navn i takt med at flere generationer i familien har videreført firmaet.

I starten tresserne blev firmaet overtaget af Karls søn, Ove der som ung valgte at følge i sin fars fodspor. Ove Laursen rejste fra Mols til Århus, hvor han videreførte malerfirmaet. Sidenhen er Oves søn, Jørgen Berg Laursen, også gået i sin fars fodspor og blev i 1978 udlært som malersvend i sin fars firma. I 1986 indgik Ove og Jørgen partnerskab og siden 1991 har Jørgen som 3. generation været eneejer af enkeltmandsfirmaet Ove Laursen & Søn v/ Jørgen Berg Laursen.

I 2010 blev 4. generation, Jørgens søn, Daniel Berg Laursen, udlært malersvend og blev i 2016 medejer af firmaet, og vi hedder i dag “Malerfirma Laursen og Søn I/S”.

I 2019 hade malerfirmaet dermed 100 års jubilæum.

Firmaet har beliggenhed i hjertet af Århus og udfører malerarbejde i Århus såvel som omegn. Firmaet er med årene vokset og beskæftiger i dag ca. 10-12 medarbejdere, der alle hver især er specialist indenfor malerfaget.

Vores malerfirma bygger på traditioner, og vi kan de gamle malerteknikker. Vi sætter en ære i at renovere gmle bygninger som udføres med omhu, nænsomhed og at materialevalget følger traditionerne. Samtidig følger vi med tiden og opdateres løbende med viden om boligtrends, nye materialer og faglige tekniker.